BMW
BMW Group ønskede at udvide deres velkendte 1. klasses-service, så den også dækkede deres store og ambitiøse arbejdsstyrke.
De vidste, at der var behov for en lettilgængelig løsning, som nemt kunne tilpasses til deres organisation og skaleres i takt med, at virksomheden voksede. Systemet skulle være tilgængeligt for alle medarbejdere, uanset hvor de var i verden, og fordi sikkerhed er af afgørende betydning, havde BMW også brug for en partner, som de kunne stole på ville beskytte deres følsomme data.
At levere en mobile-first-platform til så stor og kompleks en arbejdsstyrke kunne umiddelbart godt ligne en udfordring. Men takket være Benify-platformen blev alt nemt integreret i BMW’s eksisterende teknologiske infrastruktur, så alle medarbejderne fik adgang til en personlig og fleksibel medarbejderportal.
Før BMW skiftede til Benify, måtte medarbejderne navigere på tværs af flere systemer for at få adgang til deres personalegoder, men nu skulle de blot logge på én platform for at finde både pensioner, fitness- og sundhedsgoder, forsikringer og meget mere.
Da Benify-platformen var på plads, havde alle medarbejdere i BMW Group nem adgang til alle deres personalegoder og fik samtidig en tydelig oversigt over deres Total Reward Statement. Noget, der resulterede i øget engagement blandt medarbejderne og gjorde det helt klart, hvor meget BMW investerede i deres medarbejderes velbefindende hver måned.
“Benify har strømlinet og forbedret medarbejdernes digitale oplevelse og gjort det nemmere at tilgå og administrere personalegoder.”
BMW Groups udgangspunkt –
- BMW Group var afhængig af manuelle processer, når de skulle kommunikere om deres medarbejderes personalegoder.
- Det gav en ineffektiv kommunikation, som medførte, at mange personalegoder slet ikke blev brugt – simpelthen fordi medarbejderne ikke kendte til dem.
- Det betød også, at medarbejderne ikke havde en samlet platform, hvor de kunne tilgå deres personalegoder og finde oplysninger i realtid.
Benifys løsning –
- Benifys platform gav for første gang BMW Group et samlet system, som kunne tilgås både online og via en app. Ét system, som var tilgængeligt hvor som helst, når som helst, uanset hvor i verden medarbejderne arbejdede.
- Platformen gav medarbejderne et klart overblik over, hvilke personalegoder og belønninger de havde adgang til, og hvor meget BMW samlet investerede i dem.
- Benify-platformen gjorde det også muligt for BMW at kommunikere live og i realtid med hele arbejdsstyrken og at skræddersy informationerne til at imødekomme den enkelte medarbejders situation og behov.